Hvad er skolens og lærerens opgave?
Skolens overordnede formål må være at leve op til formålsparagraffen:
"Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder....."
"Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst...."
"Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati......"
I store træk når man læser formålsparagraffen er skolens formål og opgaver umiddelbart prisværdige, her er nogle idealer som udmønter sig i at alle børn i vores samfund bliver tvunget til uddannelse og hermed også dannelse for deres egen og samfundets skyld.
Dette må da være noget af et paradoks. Er dette frihed? Er tvang demokratisk?
Desuden har vi skabt en kvalitetssikring og forventningsafklaring for hvad man kan forvente børn i teorien skal kunne i.f.h.t trinmål på forskellige skoler i hele landet. Dette giver en frihed i.f.h.t skoleskift og et grundlag for sammenligninger og udveksling af viden i.f.h.t hvordan børns læring påvirkes af skolekulturer og social økonomiske faktorer.
Men måske også en lidt fattig og meget unison kultur?
Tolkningen af formålsparagraffen kan dog gøres på mange måder. Forskellige skolekulturer og læreres opfattelse af demokrati kan have indflydelse på hvordan demokrati kommer til udtryk i undervisningen. Der kan nemlig være mange forskellige former for demokrati opfattelser (Hans Jørgen Kristensen s215)
I skolernes fælles mål for de enkelte fag er der en kobling i.f.h.t formålsparagraffen. Når man kommer til trinmålene for fagenes identitet er der her kun tale om faglige kundskaber og færdigheder.
D.v.s jo tættere man kommer på konkret praksis jo mere distanceret bliver målene i formålsparagraffen.
Lærerens opgave: At lære eleverne at blive elever der kan modtage undervisning i demokrati, så de i samarbejde med læreren kan arbejde henimod formålsparagraffen som værende idealet.
Hvordan gør man så det?
Hvad er demokrati for en størrelse idag? Hvordan fungerer demokrati i klasselokalet, der er noget paradoksalt i at have en underviser/leder som ikke er blevet valgt af dem der skal undervises? Er dette autentisk?
Hvorfor bliver skolens mål/formålsparagraffen hele tiden lavet om? Men lærerne ude på skolerne og deres kompetencer bliver nødvendigvis ikke udskiftet?
I forhold til skolekulturer ligger der en ubalance rent områdemæssigt ift kommunernes økonomi. Vi arbejder ud fra samme formålsparagraf og samme trinmål, men 1. kl elever i Hellerup får udleveret en bærbar ved skolestart mens elver i udkants Danmark kun har smart board i hvert tredje klasselokale. Er det et dilemma du kunne tage op på din blog? Hattie kommer jo ind på lærerens rolle som afgørende ift læring frem for den økonomiske vinkel, dog må folkeskolelovens retningslinjer om lige skole for alle vel pege i retning af andet end praksis derude i skolerne idag? Et andet dilemma ligger vel også i at når/ hvis det er den enkelte lærers kompetencer og relationer til eleven opfyldelse af trinmålene står og falder med kan det vel aldrig blive lige på skolerne, for alle er forskellige, eller er det så som man siger i inklusionens navn: alle er unikke, derfor er ingen unikke?
SvarSletDine betragtninger omkring demokrati er rigtig interessante, og jeg hæfter mig især ved tanken om, at eleverne skulle kunne vælge deres lærer. Det kunne være rigtig interessant!
SvarSletDet er også interessant, at vi bevæger os fra det overordnede formål ned til trinmål. Faktisk er der jo også fagformål, som i en vis udstrækning følger formålsparagraffen, men jeg ved ikke i hvor høj grad lærerne er opmærksomme på den?
Jeg tænker ikke, at der er tale om enten-eller, og at alt er nyt og anderledes. Jeg mener også, at skolen altid har haft til formål at få eleverne til at lære mest muligt, og at det er en forsimpling at sige, at dette er helt nyt nu. Pendulet svinger og politiske strømninger medfører ændringer - måske er der en meget stor fokus på individualitet og inviduel kompetenceudvikling i en teknologisk forståelse netop nu. Men som Kristensen - og artikler i KVaN nr. 96 - gør opmærksom på, er der også stadig tale om fællesskab og dannelse. Heldigvis.