Folkeskolereformen

  • Folkeskolereformen........


    Her er selve aftalen:
    http://uvm.dk/I-fokus/Aftale-om-et-fagligt-loeft-af-folkeskolen


    "Det er reformens mål at forbedre det faglige niveau i folkeskolen og give alle elever
    færdigheder og kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
    Grundlæggende færdigheder i dansk og matematik har stor betydning
    for elevernes muligheder for efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse.
    Det er således også en klar målsætning med reformen, at alle elever
    forlader skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik."

    "Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt
    løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare:
    • Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale
    test.
    • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for
    år.
    • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og
    matematik skal reduceres år for år.

    • Elevernes trivsel skal øges."
    http://uvm.dk/I-fokus/Aftale-om-et-fagligt-loeft-af-folkeskolen

    Der er her opstillet resultat mål for de nationale mål. Målet er at eleverne skal være gode til at læse og regne udfra Nationale tests fordi dette giver resultater der kan måles. Dette lyder som om at lærerne skal indføre undervisning der indebærer træning for testens skyld. 

    Er der en 1 til 1 transfer for generel læseforståelse og den læseforståelse Nationale tests lægger op til i.f.h.t eleverne skal kunne? Læseforståelse giver vel først mening når det indgår i en meningsfuld tekst. Er et stykke tekst i en test meningsfuld? Hvis der er fastlagt en rigtig eller forkert måde at læse abstrakt på i.f.h.t en given test er det vel ikke en særlig abstrakt tænkning der bliver vægtet i testen? Hvordan er dette i.f.h.t Blooms taksonomi?

    Er det en meningsfuldt begrundelse at eleverne skal lære at læse så de kan klare sig godt i.f.h.t Nationale tests er dette motiverende? Får dette mon den ønskede effekt?  Kunne det ikke tænkes at eleverne bliver mere motiverede i.f.h.t at lære læse hvis de bliver bevistgjort om at læsningen har en stor værdi i.f.h.t at forholde sig til omverdenen og ikke kun fordi at de skal score højt i en test? 


    Forenkling og præcisering af Fælles Mål er gået i gang. De nye Fælles Mål skal implementeres fra august 2014. Læs om arbejdet her:http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Faelles-Maal/Praecisering-og-forenkling-af-Faelles-Maal

    Dette giver meget god mening i.f.h.t John Hatties forskning da målene bliver mere præcise, 
    folkeskolereformen ligger op til et fagligt løft af elevernes kunnen, hvad mener forskeren John Hattie om den nye skolereform? Han er meget i tvivl om reformen får den ønskede effekt.

    Nedenstående er en sammenligning om hvad der reelt bliver sagt i debatten, kommentarer ønskes..


    Copy Paste battle..................


    HATTIE ELLER ANTORINI?


    Forskning eller politik?

    Det kunne være spændende at lave en afstemning om hvad lærere og ledere syntes?

    Hvad siger i derude? (Debat ønskes)

    Flere timer eller bedre samarbejde? Eller begge dele?

    Eller noget helt andet?

    Får eleverne mere læring hvis fagligheden øges hos lærere?

    Får eleverne øget fagligheden ved at tilbringe flere timer i klasselokalet?

    Ifølge Hattie har dette kun en meget lille effekt i.f..h.t børns læring.

    Hvis folkeskolereformen ikke er besluttet på et forskningsmæssigt grundlag, hvad er den besluttet efter. Religion, politiske ideologier eller følelser. Hvad ligger bag? Der skulle da helst være noget viden bag en så radikal ændring af en af de mest bærende strukturer i samfundet.

    Debat ønskes.........


    Antorini siger:

    Endnu dygtigere pædagoger, lærere og ledere


    "Skal alt dette blive til virkelighed, er det afgørende, at lærere og pædagoger hele tiden udvikles didaktisk og pædagogisk, og at skolelederne er klædt på til at lede den nye skole. Derfor har vi afsat en milliard kroner til efteruddannelse. Blandt andet skal lærerne have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Derudover skal et nyt korps af læringskonsulenter rekrutteret blandt de dygtigste lærere og skoleledere hjælpe kommunerne med kvalitetsudvikling og sparring om blandet andet inklusion, klasseledelse og varierede undervisningsmetoder.
    "Eleverne skal have flere undervisningstimer, end de har haft tidligere. De får flere timer i dansk og matematik i 4. til 9. klasse, fordi det er de to grundlæggende fag i folkeskolen. Klarer de sig godt i dem, klarer de sig som regel også rigtig godt i de øvrige fag i skolen. "
    (http://uvm.dk/I-fokus/Aftale-om-et-fagligt-loeft-af-folkeskolen/En-ny-og-endnu-bedre-folkeskole-paa-vej)

    Hattie siger:


    "Den danske folkeskolereform vil praktisk taget ikke have nogen virkning, 
forudsiger den internationalt anerkendte skoleforsker John Hattie. Flere timer og flere voksne gavner ikke 
– det gør til gengæld et meget 
mere bevidst samarbejde 
mellem lærerne."

    (http://www.folkeskolen.dk/529555/laerere--det-er-jer-der-kan-loefte-folkeskolen)


    »Hvilket land har det korteste skoleår og de korteste skoledage i verden?« spørger John Hattie og svarer selv: »Finland« og viser dermed, at det ikke er flere timer, der skaber gode elevpræstationer. 

    »Noget af det vigtigste, jeg har lært af Visible Learning-arbejdet, er, at I har nogle lærere derude - og ud fra hvor Danmark ligger i Pisa, vil jeg sige mindst 50-60 procent - der er fantastiske! Vi er omgivet af den succes. Men det ser man ikke ud fra det image, lærerne skaber af sig selv«, siger John Hattie i et interview med Folkeskolen forud for sit oplæg.

    »Så det eneste, jeg ønsker, er, at I skal anerkende det, få alle lærere til at blive sådan, få lærerne til at samarbejde og kigge på deres virkning på eleverne«.

    (http://www.folkeskolen.dk/529555/laerere--det-er-jer-der-kan-loefte-folkeskolen)

    Jeg siger Hattie.... 


    Kun 50 til 60 % der fantastiske skal vi ikke stile efter 100 %

    Hvad siger i til det er i med derude?


    Samarbejde .............................    samarbejde.....................samarbejde............................


    Ikke arbejdsfordeling.............................


    Skal vi øve os på samarbejde sammen?



    Antorini siger også:

    Antorini: Folkeskolen er ikke bare faglige resultater

    I et svar til Folketinget forklarer Christine Antorini, at udviklingen af skolen ”i langt højere grad baserer sig på viden om, hvad der virker”. Samtidig opfordrer ministeren til forsigtighed i anvendelsen af forskningsresultater.


    "Samtidig skal vi anvende forskningsresultater med forsigtighed. I forhold til den nævnte undersøgelse skal vi være opmærksomme på, at folkeskolens formål er bredere end de faglige resultater målt ved elevernes karakterer ved folkeskolens afsluttende prøver i dansk og matematik".
    (http://www.folkeskolen.dk/529489/antorini-folkeskolen-er-ikke-bare-faglige-resultater)


    ..............................................................................................................

    Der er noget i vejen med denne formulering skolen skal tage udgangspunkt i hvad der virker, men man skal være forsigtig i.f.h.t til forskning. Det må vel være forskningen der fortæller hvad der virker og ikke virker. 


    Hvad er alternativet i.f.h.t forskning???? Politik...Religion?


    Måske hun mener at man skal være kritisk overfor forskning............... Ellers er det vel heller ikke forskning...................  Altså hvis man ikke er kritisk........ 




    Antorini siger at man skal bruge viden om hvad der virker med 

    forsigtighed.



    Hvorfor det? 



    Hvorfor kan man ikke have gode faglige resultater samtidig med 



    man har et bredere formål?




    Dannelse og faglighed udelukker da ikke hinanden?





    Svar søges i cyberspace.......................................







Ingen kommentarer:

Send en kommentar