Planlægning af undervisning

Planlægningen af undervisningen må tage udgangspunkt i et konkret mål som eleverne gerne skulle have lært efter undervisnings forløbet. Dette skulle gerne gøres udfra et pædagogisk beslutningsgrundlag. Som underviser er det vilkår at planlægningen sjældent holder da der kan opstå et utal af uforudsigeligheder. Undervisningen er ikke kun lineær/instrumental den må betegnes som værende dynamisk. Den årsplan, det undervisningsforløb eller lektion/ugeplan som er planlagt må hele tiden stå til forhandling udfra lærerens og lærerteamets refleksion og løbende evaluering i.f.h.t hvad der pragmatisk set giver den bedste undervisning.

Planlægningen på en skole foregår ofte således:

Årsplan: 
Overordnet set giver dette læreren overblik over hvad eleverne skal have lært på et år og hvordan dettte kommer til at forløbe. Beslutningsgrundlaget skal bestå af en pædagogisk og en faglig dimension. Pædagogiske afklaringer i lærerteamet er vigtige såsom dannelse opdragelse god undervisning, elev eller lærerbaseret hvad er relevant i.f.h.t omverdenen.


Planlægning af undervisningsforløb:

Tværfaglige forløb skulle gerne have en parallel veksel virkning. Begge fag og indholdet der indgår i forløbet skal have konkrete faglige trinmål der bliver opfyldt udfra en pædagogik der f.x udspringer fra formålsparagraffen. Ifølge Peter Brodersen og Per Fibæk (s 125) er undervisningen indholdstom og direkte dårlig hvis indholdet i forløbet ikke bunder i opfyldelse af trinmål men hvor at indholdet kun er baseret på træning af et pædagogiskdannelses princip såsom samarbejde eller demokrati.

Planlægning af lektioner:
I planlægningen af undervisningen er det noget konkret stof der arbejdes med, her vælges der en eller flere metoder der er hensigtsmæssigt i.f.h.t det stof der undervises i. Diverse rammefaktorer er en god ting at tage højde for i planlægningen.
Hiim og hippes helhedsmodel har 6 parametre man kan tage højde for: Vurdering, læringsforudsætninger, rammefaktorer, indhold, mål, og læreprocessen. Undervisningen er hele tiden dynamisk og foranderlig når man drejer på et parameter er man også nødt til at justere på de andre.

Måling af læring hos eleven:

Psykologen Poul Nissens har udviklet en skala der kan være med til at give underviseren feedback på hans/hendes undervisning.
Poul Nissens analoge skala “Learning Rating Scale”, (LRS) http://edu.au.dk/forskning/projekter/talent-i-skolen/learning-rating-scales/ giver information i.f.h.t om eleverne lærer noget. Der måles på om læreren har positive forventninger til eleven (Rosenthal effekten), om lærerens undervisningsmåde passer eleven, om lærerens metode er hensigtsmæssig for elevens læring samt om eleven, de andre elever og lærerens forhold er positivt.  (Poul Nissen, s 58) Dette kan være med til at give underviseren et værktøj til løbende selvevaluering af egne metoder og relationer til eleverne og elevernes indbyrdes relationer.

Hvad er målet med undervisningen?

Det er vigtigt at synliggøre målet med undervisningen, hvor skal bilen køre hen? Det er ikke nok bare at sætte sig ind og og køre uden at vide hvor man skal hen.

Vurdering af mål i undervisningen

Hvordan vurderes elevernes tillærte viden som læreren har haft som ambition at eleverne skal lære eller have lært. Vurderingen af elevernes faglige kunnen kan tage udgangspunkt i Blooms taksonomi. Jo mere abstrakt besvarelserne på det tillærte des højere karakter.

Differentiering

Motivation er forbundet med differentiering (Bandura)

For at kunne differentiere i undervisningen må man tage udgangspunkt i hver enkelt elev og deres forudsætninger for at kunne opfylde de krav de bliver stillet overfor. Forudsætninger er ikke en statisk størrelse og kan variere meget imellem forskellige faglige udfordringer.

John Hattie beskriver 3 faser der kan bruges til differentiering og facilitering af ny viden. (John Hattie156-158)

I teorien om arbejds hukommelse (Susan E Gathercole, Børn læring og arbejdshukommelse, s112) er det vigtigt at indlæringsaktiviternes krav bliver modificeret if.h.t den enkelte elevs arbejdshukommelses forudsætninger.

Teorien om arbejdshukommelse kan være særlig brugbar i.f.h.t at intervenere og forstå børn med indlæringsvanskeligheder.

Hvilke tankeformer gør eleverne brug af (Konkret eller abstrakt sondring)(Piaget)

Hvorfor arbejde med abstrakt tænkning i undervisningen?

Er abstrakt tænkning tillært? Det er der noget der tyder på ifølge Vigotskys Uzbekistans undersøgelser. Vigotsky undersøgte en befolkningsgruppe som ikke havde gået i skole. Og ingen af disse var abstrakt tænkende. Dette underminerer Piagets stadieteori som værende aldersbetonet.


Pointen her er at undervisere i skolen direkte kan være med til at påvirke elevernes abstrakte tænkning/intelligens.

Intelligens

Der er noget der tyder på ifølge de skotske SMS undersøgelser i artiklen et langt og intelligent liv.(https://www.phbibliotek.dk/index.html/da/ting/object/870971%3A33740093#isPartOfManifestation) At der er korrelation imellem intelligens, bedre uddannelse flere penge og høj alder.

Det er altså muligt at man som underviser har indflydelse på elevernes intelligens/livskvalitet i deres fremtidige liv idet det er muligt at påvirke børnenes intelligens.


Ifølge Hattie (John Hattie, synlig læring s61) er ekspertlærere særligt gode til at få eleverne til at forstå indhold på et højt abstraktionsniveau. D.v.s at ekspertlærere direkte er med til at træne højere kognitive funktioner hos eleverne.

Ekspertlærere


Hvad kendetegner en ekspertlærer?

Ekspertlærere formår at skabe optimale læringsmilløer, evaluerer løbende og giver feedback, ekspertlærere tror på at alle elever kan indfri kriterierne for målopfyldelse, Ekspertlærere har indflydelse på både elevernes overfladelæring og deres dybe læring. (John Hattie, synlig læring, s55-58)

Hatties studier er blevet videreudviklet til model/tjekliste til “inspireret undervisning” (John Hattie, s62) Den inspirende lærer er ikke en konstant størrelse men noget man kan bestræbe og øve sig på at være.(Lissom en sportsmand eller musiker) Fejl er kilde til læring.

Ekspertlærer kontra erfaringslærer i et dannelsesmæssigt perspektiv

Ekspertlærere er altså med til at give elevere en dybere forståelse af indhold. I et dannelsesperspektiv giver ekspertlærerene en dybere formal dannelse hermed bliver elevernes potentialer skærpet.

Refleksion dannelse/hukommelse

Er materiel dannelse det der er indlagret i langtidshukommelsen er den formale dannelse barnets problemløsningsforudsætninger og arbejdshukommelse.
Er den kategoriale dannelse sammensmeltningen af vores samlede hukommelses kapacitet. Flydende og krystalliseret. Kan man koble dannelsesbegreber i.f.h.t hukommelsen?


Her er mit bud på en undervisningstjekliste:


Afklaring af pædagogisk ståsted i.f.h.t teamarbejde afklaring af forventninger i.f.h.t hinanden. 

Er undervisningen relavant i.f.h.t omverdenen?

Metodevalg? (Hvorfor? Er det varierende)

Mål (Er det synligt for eleverne, hvad er meningen med undervisningen, evt delmål synliggøres)

Indhold (Beskrivelse af indholdet der skal arbejdes med i undervisningen, to do liste )

Afklaring  af rammefaktorer (Hvilke fysiske rum og artefakter er til rådighed, tid, antal elever/undervisere o.s.v)

Evaluering/vurdering? (Formativ/ Summativ) Selvevaluering, Evaluering af eleverne? Hvad virkede godt, hvad var knap så godt? Hvad kan gøres bedre og evt hvordan? Adfærd og faglighed skal ikke blandes sammen. Er eleverne trygge? Tør de begå fejl? Var tiden blevet brugt effektivt? Var eleverne aktive? Var undervisningen varieret? Valg af metode?

Differentiering? (Motivation. Hvad ved eleverne på forhånd om det givne emne? Hvor abstrakt er det der skal læres i.f.h.t til elevernes abstraktionsniveau? Knytte an i.f.h.t elevernes forforståelse anvende passende analogier. Har eleverne et solidt grundlag af faglig viden, udvikling af methakognition)

Undervisningsprocessen? (Arbejds og opgavefordeling, hvem skal gøre hvad? Deduktiv eller induktiv undervisning?)



Husk Husk Husk!!! vigtigt !!!!! :

At have positive forventninger til alle elever?


Husk !!! Der findes ingen dumme spørgsmål kun dumme undervisere.....