God undervisning og en begrundet læreplan

God undervisning og en begrundet læreplan

Hvad er god undervisning?

God undervisning = Høj progression hos eleven

Nedenstående er et eksempel på en begrundet læreplan som jeg har tænkt mig at arbejde med i min praktik

Feedback og kritiske spørgsmål der relaterer til undervisningsplanen er meget velkomment.

Studieprodukt 2 PL1

Begrundet undervisningsforløb

(Fokus: Innovation og entreprenørskab)

Introduktion

Jeg har valgt at planlægge og begrunde mit undervisningsforløb med inspiration fra de 6 parametre i Hiim og Hippes helhedsmodel (Mål, Indhold, Læreprocessen, vurdering, læringsforudsætninger, rammefaktorer) Samt 4 punkter fra teorien om ekspertlærere fra John Hatties bog Synlig læring som er: At identificere de vigtigste metoder til at præsentere det stof, de underviser i samt formå at skabe et optimalt læringsmiljø. At evaluere læringen løbende og give feedback og tro på, at alle elever kan indfri kriterierne for målopfyldelse. (Hattie, s55-61) Fokusområdet vil være at arbejde innovativt/entreprenant indenfor et dansk fagligt område.

Afklaring af pædagogik og forventninger ift hinanden

Jeg har været ude og tale med min praktiklærer Marlene Marker på Åvangsskolen og fortalt hende kort hvordan jeg har tænkt mig at undervise innovativt og entreprenant danskfagligt i praktikken. Hun gav tilkende at det var jeg meget velkommen til, og hun syntes jeg bare skulle kaste mig ud i det.

Indhold

Se bilag...............

Faglig begrundelse af undervisningsforløbet:

Eleverne har arbejdet genre inden forløbet, med fokus på genre og narrative fortællinger. Her i musisk verbal og billedlige modaliteter. Dette er sket udfra Jeppe Bundsgaards forståelse af det udvidede tekstbegreb (Gissel, stig, s19). Forløbet inden innovations og entreprenantskabs forløbet har haft fokus på den narrative kompetence (Bundsgaard, s27). Innovations og entreprenantskabs forløbet vil have primær fokus på den dansk faglige kompetence: Samarbejds og netværkskompetencer (Bundsgaard, s12) Denne kompetence er målet og innovations og entreprenantskabet er midlet. (Paulsen, s18) Samarbejdskompetencen og netværkskompetencen er en måde at konkretisere dannelsesbegrebet på som kommer til at udmønte sig i den nye skolereform, det er altså en dannelses forestilling der smelter sammen med fagligheden når man arbejder med dansk faglighed i et innovations og entreprenantskabs forløb.

Forløbet kan desuden begrundes udfra den tænkning at intelligens/ abstrakt tænkning kan trænes, det vil sige at eleverne får konkretiseret og modelleret noget abstrakt i samarbejde med andre, dvs at eleverne får trænet højere kognitive funktioner. Ved at gennemgå de fire faser i fire designet gennemgår eleverne i fællesskab alle niveauerne på Blooms taksonomi.

Blooms taksonomi:

Eleverne får trænet deres kendskab til genre og kortfilm i forløbet inden Innovationsforløbet. (Overfladisk viden der bruges som knager til at hænge abstrakt viden op på)

Undervejs i forløbet får eleverne anvendt deres tidligere viden i konkrete sammenhænge, f.x bliver de nødt til at kunne analysere undervejs her bruger de deres tidligere erhvervede viden. Dette kommer bla til udtryk når de udvælger de bedste ideer ift deres kortfilm. Dette fører dem frem til at kunne arbejde på synteseniveau. Ved fremstilling af en prototype arbejder eleverne her på syntese planet. Efter fremstillingen skal eleverne vurdere deres egne samt andres kortfilm udfra Richard Raskins parametre der er altså her tale om en faglig vurdering på højt niveau. Med samarbejds kompetencen for øje får eleverne indblik i andre menneskers tankeformer. Dette bidrager forhåbentlig til en øget fællesskabsforståelse, som muligvis resulterer i at de får øjnene op for at de selv får mere læring udfra en heterogen gruppesammensætning. (Hattie, s158-159) Dette kan i bedste fald bidrage til en skærpet fællesinklusionsforståelse. (Dette er en påstand/hypotese som jeg godt kunne tænke mig at forske i min praktik) Ved at eleverne arbejder entreprenant og deres produkt har en værdi uden for skolen, kan dette evt medføre at eleverne oplever skolen mere meningsgivende, at arbejde udfra en omgivende samfundsmæssig kontekst/teoriramme er et af kritierne for at arbejde innovativt. (Darsø, s86)

Hvis innovation og entreprenantskab føles meningsfuldt for eleverne er der noget der tyder på at deres gener påvirkes positivt. (http://videnskab.dk/krop-sundhed/lykke-pavirker-vores-gener).

Diskussion: Der vil være elever som har brug for meget faste rammer (F.x diagnosebørn) hvor det kan være en stor udfordring at være en del af et kaos som et innovativt forløb kan være. Dette fordi præmissen er at man ikke ved hvordan slutproduktet skal se ud. Det handler om at skabe nyt og genkendeligheden som f.x diagnosebørn trives ved er væk.

Mål (Synlig læring, hvor skal bilen køre hen?)

Undervisningsforløbet er en kompleks sammensætning af mange forskellige mål og kompetencer på flere planer. Nedenstående er de kompetencer og mål der er sat for eleverne, samt personlige mål som underviser.

Overordnede lærings mål og kriterier efter endt forløb (Explicit):

At være med til at fremstille en prototype af en kortfilm og vurdere filmen og dens genre udfra Richard Raskins syv parametre (http://www.vognstoft.dk/danskopg/Analyseskemaer/filmanalyse/DR%20Undervisning,%20Kortfilm%202003.htm )

Primære trinmål (Explicit):

• Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form.

Sekundære trinmål: (Implicit)

• Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation.
• Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling
• Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse

Elevmål

Eleverne sætter mål for dem selv og udarbejder en plan for at nå dertil (Methakognition) (Hattie s156) (Dette kan først blive gjort ved opstart i praktikken)

Innovationsmål

• Nysgerrighed, samarbejde, divergent tænkning, handlekraft og eksperimenteren, tro på egen formåen (Lillian Rode, s18)

Primære kompetencemål (Explicit):

• At arbejde med elevernes sociale kompetencer med fokus på samarbejds og netværkskompetencer (Bundsgaard, s 12)

Kriterierne til at kunne indfri kompetence målet:

• At samtale hensigtsmæssigt
• At håndtere sociale relationer
• At medvirke til organiseringen af samarbejdet i grupppen (Bundsgaard, s112)

( Disse mål og kriterier vil indgå i sammenspil med innovationsmålene)

Sekundære kompetencemål (implicit):

• At arbejde med den narrative kompetence “At kunne skabe sammenhænge i verden vha. Fortællinger” (Bundsgaard, s27)

Forudsætninger:

Eleverne har arbejdet med genre begrebet generelt, hvad kendetegner en genre? Hvilke film musik og litteraturgenrer findes der?

De har arbejdet med genrer indenfor en musisk form samt i verbal form, de har arbejdet med filmanalyse med henblik på dramaturgi, billedbeskæring, klipning, lydmæssige virkemidler, synsvinkler, personudvikling, personkarakteristik/galleri, temaer, undergenrer, miljø, symbolik, farver, kronologi o.s.v. Dette er gjort udfra genrepædagogikken med henblik på at dekonstruere narrativer i fællesskab (Lad sproget bære s78) så eleverne får indblik hvilke elementer genren specifikt indeholder. desuden har de arbejdet med Richard Raskins syv parametre for hvad der kendetegner en kortfilm.(http://www.vognstoft.dk/danskopg/Analyseskemaer/filmanalyse/DR%20Undervisning,%20Kortfilm%202003.htm ).

Evaluering

Effektmåling:

Jeg vælger at arbejde med effektmåling da jeg godt kunne tænke mig at få data på elevernes progression. Jeg vil gerne teste eleverne inden forløbet der lå forud for innovations forløbet. Derefter vil give dem samme test før innovationsforløbet og dernæst efter.

Desuden vil jeg gerne lave en LRS (http://edu.au.dk/forskning/projekter/talent-i-skolen/learning-rating-scales/ ) test på eleverne udfra samme fremgangsmåde som ovenstående. Dette for at se hvordan eleverne oplever undervisningen og for at se hvordan undervisningen påvirker eleverne socialt. Har Fire designet som undervisnings metode en effekt på klassens og elevernes individuelle sociale forståelse.

Formativ evaluering:

Løbende vil jeg prøve at arbejde med hurtig formativ vurdering ud fra John Hatties bog Synlig læring, nedenstående vil fungere som en huskeliste undervejs i min undervisning:

• Eleverne er aktivt involveret i deres egne læreprocesser (Laver de noget? er de aktive med noget relevant?)
• Eleverne får effektiv feedback (Jeg taler med dem om undervejs udfra de fire feedbackniveauer: Opgave og produktniveau, Procesniveau, Selvregulering, Selvniveau (Hattie s188-192))
• Undervisningsaktiviteterne tilpasses resultaterne af vurderingen (Jeg tilpasser undervisningen løbende, jeg omstrukturerer min planlægning )
• Eleverne er i stand til at udføre selvvurdering. (Methakognition)
• Vurderingens indflydelse på elevernes motivation og selvværd anerkendes.

De fem Hovedstrategier

1. Afklar og del læringsmål og kriterier for målopfyldelse (Er målene og kriterierne tydelige)
2. Gennemfør effektive klassediskussioner og andre læringsopgaver, der bekræfter at eleverne forstår
3. Giv feedback der bevæger de lærende fremad.
4. Aktiver eleverne som undervisningsressourcer for hinanden. (Gruppearbejde)
5. Giv eleverne ejerskab over læring (Hattie, s 200)

Rammefaktorer:

Tid: 16 undervisningstimer fra uge 6-8. Der er mulighed for udvidelse med 2 uger.

Antal elever: 24

Klasse: 7b

Hvor: Klasselokale på Åvangsskolen i Rønne

Artefakter: Smartboard, kridttavle, It lokale skal bookes i forvejen, der er ikke it værktøjer i klassen. Der skal checkes op på hvor mange der har smartphones med kamera og ipads/tablets der kan bruges til filmfremstilling i undervisningen.

Undervisningsprocessen:

Undervisningsprocessen vil foregå på den måde at eleverne får stillet et fagligt problem af en person udefra i dette tilfælde Filminstruktøren, Allan Von Opstahl Thorsen Andersen. Eleverne skal arbejde i grupper og samarbejde, dette er en forudsætning for at de lever op til de kriterier der er sat for målet. Processen er tilrettelagt efter fire designet.

Metodevalg:

Overordnet metode: Fire design (Innovation og entreprenantskab)

Metoder fra firedesignet der indgår i denne undervisning: Edderkoppespind, interview en fagperson, hjernekort, mindmap, fang en makker.

Begrundelse

Ifølge John Hattie har det en positiv effekt på elevers læring at man som underviser varierer sine undervisningsmetoder. Ved have en bred palette af metoder kan man som underviser vælge de metoder der egner sig bedst udfra det man vil have eleverne til at lære. Dette udfra de læringsmål der er sat, f.x træning af divergent tænkning ved brug af . Da der i innovations tanken er vægt på at jo flere forskellige tankeformer der er i gruppen des større chance for at lave et innovativt produkt, forskellighed er et plus, derfor er dette en metode der er hensigtsmæssig udfra at arbejde med elevernes sociale kompetencer.

Litteratur

Brodersen Peter, Effektiv undervisning, 2013, Gyldendal

Bundsgaard Jeppe, Kompetencer i dansk, 2009, Gyldendal

Darsø, L Den innovationspædagogiske teoriramme, 2011, Samfundslitteratur

Gissel, Stig, Mediedidaktik, 2011, Stig Reitzels forlag

Hattie John, Synlig Læring, 2012, Dafolo

Hiim Hilde, Undervisningsplanlægning for faglærere, 2011, Gyldendal

Johansson Britt, Lad sproget bære, 2012, Akademisk forlag 2012,

Paulsen, M, Innovationsbegrebets dialektik i en uddannelseskontekst, Aalborg universitetsforlag

Rode Lillian, Innovative elever, 2013, Akademisk forlag

Lokaliseret d.10.12.13 på www.Videnskab.dk Lykke påvirker vores gener http://videnskab.dk/krop-sundhed/lykke-pavirker-vores-gener

Lokaliseret d.10.12.13 på www.vognstoft.dk Kortfilm, filmiske virkemidler, http://www.vognstoft.dk/danskopg/Analyseskemaer/filmanalyse/DR%20Undervisning,%20Kortfilm%202003.htm

Bilag

Innovativt og entreprenant undervisningsforløb i Dansk

Varighed: 2 uger Uge 6 og 7 i år 2013 (Der er 2 uger efterfølgende der kan bruges som buffer)

Fokus

Primære kompetence mål:

At arbejde med elevernes sociale kompetencer med fokus på samarbejds og netværkskompetencer

Primære læringsmål:

At være med til at fremstille en kortfilm og vurdere filmen og dens genre udfra Richard Raskins syv parametre (http://www.vognstoft.dk/danskopg/Analyseskemaer/filmanalyse/DR%20Undervisning,%20Kortfilm%202003.htm )

Uge og Dage	Indhold	Metoder/Aktiviteter	Evaluering/Tegn på opnået viden	Læringsmål/Kompetencemål/ Andre mål
Uge 6 Man 10.05- 11.35	Samtale om samtalen Opstilling af mål og forklaring mål og kriterier for innovationsforløbet LRS Test Effektmåling test (Er under udarbejdelse) Eleverne opdeles i grupper	Dialog/Debat Værdilinjen Der opstilles regler for hvordan der tales sammen Fang en makker	Eleverne nedskriver reglerne i grupper og underskriver denne. Eleverne taler om samtale	At kunne samtale hensigtsmæssigt i grupper i klassen
Tirs 8.55- 940	Problemstilling: Hvordan kan man lave kortfilm om Bornholm og Litauen som børn kunne være interesserede i at se?	Der arbejdes i F1 fasen: Mindmap Hjernekort	Er eleverne aktive, udfylder d mindmap, kort o.s.v Er de nysgerrige	Håndtering af samtaler i grupperne er de hensigtsmæssige
Tors 8.10- 9.40	F 1 og F2 Fasen Forståelse gennem eksisterende viden	Der arbejdes i F fasen: Edderkoppespind Interview en fagperson	Er de nysgerrige taler de om deres forståelse af problemstillingen?	Få øje på interessante problemfelter og løsninger
Fre 10.05 - 12.55	I1 evt I2 Fasen	Tegn cirkelting Brainstorm Tegning Musiklytning	Divergent tænkning Skøre vilde ideer, at kunne udvælge bedste ide.	Mange ideer på skrift, idebank, prcisering
Uge 7 Man 10.05- 11.35	I1 evt I2 Fasen	Elevatortale, 100 spørgsmål 3 for og 3 imod	Divergent tænkning Skøre vilde ideer, at kunne udvælge bedste ide.	Mange ideer på skrift, idebank, præcisering af produkt
Tirs 8.55- 940	R1 evt R2 Fasen	Der arbejdes i R1 og R2 fasen Byg for at tænke, fremtidsinterview	Der arbejdes med prototype	Færdiggørelse af prototype
Tors 8.10- 9.40	R1 evt R2 Fasen Færdiggørelse af proto type	Færdiggørelse af proto type Aflevering	Der arbejdes med prototype	Færdiggørelse af prototype
Fre 10.05 - 12.55	E fasen LRS Ny Effektmåling test( Er under udarbejdelse)	Der arbejdes i Evaluerings fasen: Powerpoint, Plancher, Pecha Kucha, Blog Begrebskort	Refleksion over egen proces og produkt	At kunne vurdere egen proces(samarbejde) og produkt evt perspektivering